Strandegårdsvej 18, 2650 Hvidovre

VILLA - Charmerende og stor villa med skøn beliggenhed

CHARMERENDE VILLA MED DEJLIG PLACERING OG MASSER AF MULIGHEDER

På Strandegårdsvej 18 i Hvidovre gemmer der sig en dejlig og charmerende 2-families ejendom/villa, som nu kan blive jeres. Her får I rig mulighed for at sætte jeres helt eget præg på hjemmet, og med få forbedringer vil boligen let kunne opfylde alle jeres drømme og ønsker.

Villaen er opført i 1962 og råder over et samlet boligareal på 184 m2 fordelt på to plan. Til boligen hører desuden også en 103 m2 stor kælder og er nem at indrette, så den tjener lige præcis de formål, I går og drømmer om.

På stueplan kan I først og fremmest glæde jer til at udforske køkkenet og stuen, som er placeret i forbindelse med hinanden. Det skønne landkøkken har mange fine detaljer, som vil være værd at bevare under en eventuel modernisering. Her kan blandt andet nævnes det charmerende gulv med sorte og hvide terner, komfuret og det dertilhørende hyldesystem og selvfølgelig det særligt fremtrædende køleskab fra Smeg.

Med synlige stolper i åbningen ind til stuen tilføres endnu en charmerende detalje. Inde i stuen mødes I af et ganske særligt lysindfald, som er med til at skabe en behagelig atmosfære. Desuden vil stuens størrelse tiltale, da det er muligt både at placere et spisebord samt at indrette sig med bløde møbler i den anden ende af rummet. På stueplan ligger der derudover tre værelser og et mindre badeværelse indrettet med badekar.

Oppe på 1. salen gemmer der sig yderligere tre værelser, som I kan indrettet lige som I finder det bedst. Endnu et køkken samt et lille badeværelse ligger heroppe, og det åbner op for muligheden for at købe villaen to familier sammen.

Villaens placering er også ganske særlig, og ikke een man ikke falder over hver dag. Boligen ligger nemlig lige ud til Hvidovre Strandpark med kun få meter ned til den smukke Hvidovre Havn. I området finder I naturligvis også fine indkøbsmuligheder, skoler og forskellige butikker.

Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.