Rosenvængets Allé 19, 4. th., 2100 København Ø

EJERLEJLIGHED - Skøn herskabslejlighed i hjertet af Østerbro

LÆKKER HERSKABELIG LEJLIGHED MED ET KØKKEN, DER ER EN VILLA VÆRDIG

Søger I en lejlighed i København med et køkken, der er en villa værdig? Hvor I ovenikøbet kan slå dørene op for en stor altan, der kigger ud over det hyggeligste gårdmiljø? En lejlighed med plads til, at I kan blive flere, hvor hverdagens rammer byder på herskabelige detaljer med alle livets fornødenheder og storbyens fristelser inden for særdeles kort rækkevidde? Så behøver I ikke lede længere, for I har fundet lige akkurat, hvad I søger!

Pak flyttebilen, op på fjerdesal med flyttekasserne, hvor I kan se frem til at pakke ud og indrette et drøn af en lejlighed. Her får I en lang fordelingsgang, hvorfra alle lejlighedens kvadratmeter forgrener sig fra.

Her får I et særskilt køkken designet i rene hvide linjer, hvor den ene væg har højskabe, køleskab og ovn samlet, og hvor et udspring af ejendommens mur skaber en fin opdeling med gaskomfur for sig. I den modsatte side af rummet finder I håndvask og opvaskemaskine samt bordplade og opbevaring, og når I står og kigger ud af køkkenvinduet til gården, har I også et sæt dobbeldøre på venstre hånd, hvorfra I kan træde ud på jeres nordvestvendte altan.

I midten af rummet får I en god mængde plads, så I kan indrette et lækkert spisekøkken. Som en ekstra lille bonus, så gemmer køkkenet også på et spisekammer!

Ja, køkkener ses sjældent i denne størrelse i København og ikke nok med det, så får I også et stort og misundelsesværdigt badeværelse, som står i tidløst design, med separat bruseniche, god opbevaringsplads i skabet under vasken og god plads til vaskesøjle.

De resterende kvadratmeter i lejligheden strækker sig over en stue og to værelser, hvor et af de to værelser ligger en suite til stuen - fordelt af franske døre - og kan derfor også nemt indrettes som stue, alt efter jeres behov. Derudover er der flot stuk i loftet.

I flytter ind i en charmerende ejendom fra 1903, hvor en flot facade vil byde jer velkommen hjem hver dag, og I får glæden af en bager i stuen. I gården finder I det hyggeligste gårdmiljø; hvor hyggekroge dannes af velplacerede bede og blomsterkrukker med sporadisk placerede træer indimellem, som strækker sig noget så flot mod himmelen.

Lokalområdet kræver dårlig en introduktion, men I får adresse på en sidegade til Østerbrogade, der bugner af butikker, caféer, spisesteder, barer og indkøbsmuligheder. Og I er blot 280 meter fra Sortedams Dosseringen, som kan tage jer rundt om søerne, når hverdagen kalder på spontane gåture til en af Københavns mest velbevandrede åndehuller.

Er I en børnefamilie med små, eller spår jeres fremtid om, at I bliver flere, så er der en børnehave lidt længere nede ad gaden. Og Sortedamsskolen ligger i samme afstand som Dosseringen. Nordhavn er i jeres baghave, når vejret er for varmt, og kroppen skal køles ned.

Kom forbi og se mulighederne for indretningen og det store køkken - book en fremvisning allerede i dag!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.