logo
image 01
image 02
image 03
Christianshusvej 99, 2970 Hørsholm

Velindrettet og eftertragtet rækkehus, perfekt til den lille familie eller parret

På Christianshusvej 99 udbydes nu et både hyggeligt, velindrettet og velholdt enderækkehus. Her bliver I en del af et trygt kvarter, hvor atmosfæren præges af det gode naboskab og af roen.

Huset er godt beliggende i foreningen, med en baghave, der støder op til et stort, grønt område og for enden af en lukket vej. Her er ingen gennemkørende trafik og sol i havestykkerne fra den går op til den går ned. helt ugenert.

Her bor I tæt på skole, offentlig transport, lige ud til stisystemer og direkte til naturskønt fællesareal med plads til afslapning og leg.

Boligen fremstår velholdt og lys. Pladsen er godt fordelt og huset er lige til at flytte ind i. Planløsningen er ideel for den lille familie, eller parret, der vil nedskalere efter børnene er flyttet hjemmefra.

Gulstenshuset er opført med spændende, forskudte plan, som giver en luftig rumfornemmelse og følelsen af mere plads. Her venter en lys entre, et pænt og moderne køkken, hvor der er plads til spisekrog og delvis åben forbindelse til den store lyse stue. Fra stuen er der udgang til en rummelig træterrasse i den vestvendte, aflukkede baghave.

Huset rummer et stort soveværelse med egen udgang til den østvendte forhave og endnu en skøn terrasse. Her er yderligere to værelser, praktisk vaskerum, fordelingsgang med indbygget skab og et pænt og velholdt badeværelse med brus.

Der er et gennemgående udtryk i huset med flotte trægulve, lyse materialer og velholdte vægge og lofter.

Til huset hører et rummeligt udhus og der er gode parkeringsforhold lige udenfor huset. 

Her er nem og hurtig tilkørsel til motorvejen, kort køretur til vandet og til både Hørsholms og Kokkedals centrum. 

Vi glæder os til at invitere jer indenfor. 

Økonomi
Pris
3.800.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.026 kr.