logo
image 01
image 02
image 03
Karlstoftevænget 27, 4970 Rødby

Veldisponeret plads og sydvestvendt have i naturskønne omgivelser 

På Karsltoftevænget 27 inviteres I indenfor til veldisponeret plads i en funktionel og velholdt bolig, der suppleres af stemningsfulde uderum i den sydvestvendte have. 

Lige på den anden side af vejen breder smukke, åbne vidder sig ud med åløb og højt til himlen og inden for kort gåafstand finder I kysten, hvor alle vandets tilbud og de skønneste strækninger langs vandet byder på muligheder gennem hele året.

Her er desuden omtrent 2 km. til Rødbys centrum og dermed ikke langt til alt det praktiske.

Pladsen fordeler sig godt på et plan, hvor det er blevet til hele tre gedigne værelser, stort bryggers med egen indgang og plads til opbevaring, rummelig entré og selvfølgelig både køkken og stue.

I køkkenet er der god skabs- og bordplads. Køkkenet har år på bagen, men fremstår brugbart, og således kan I sagtens flytte ind med det samme og løbende opdatere huset ud fra egne drømme.

I stuen er der plads til både sofaarrangement og spisestuemøbler og direkte udgang til en stor, hyggelig, overdækket terrasse, hvor udesæsonen markant forlænges. Her kan I trække ind, når sommerregnen trommer på tagene, når duggen falder, når foråret spirer, men kulden stadig har fat og, når sommeren går på hæld og efteråret nærmer sig. 

Det fremgår tydeligt, som man bevæger sig rundt i hus og have, at her har der boet mennesker, som har taget hånd om tingene. Faciliteterne inde, uanset alder samt haven fremstår alt sammen utroligt velholdt.

Udover den store, overdækkede terrasse er der også etableret en stor terrasse under åben himmel, hvor I kan nyde solen gennem hele dagen og til de sidste stråler kigger ind over hækken.

Foran huset er der etableret en stor indkørsel med plads til flere biler, som fører op til den store garage, hvor I får plads til både bil og værksted. 

Vi glæder os til at vise jer rundt. 

Økonomi
Pris
650.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.189 kr.
Rasmus Kirkeby
Indehaver, ejendomsmægler, køberrådgiver, MDE