logo
image 01
image 02
image 03
Plantagekrogen 3, Trørød, 2950 Vedbæk

Moderne funkisvilla i to plan med fokus på kvalitet, fleksibilitet og arkitektonisk elegance.

Denne smukke villa fremstår med et stramt og stilrent udtryk, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.

Huset byder på hele fem værelser, hvilket giver rig mulighed for både børnefamilien og dem, der ønsker plads til kontor, gæsteværelse eller hobbyrum.

Planløsningen er gennemtænkt og fleksibel – især 1. salen kan tilpasses netop jeres behov, hvad enten I ønsker åbne fællesarealer eller afskærmede opholdsrum.

Boligen er opført i lækre og nøje udvalgte materialer, som tilfører en følelse af ro og kvalitet overalt. Der er naturligvis alle moderne bekvemmeligheder som Bosch varmepumpe, gulvvarme overalt, Danfoss ventilationsanlæg, Velfac 3 lags lavenergi træ/aluvinduer.

Den massive egetrappe binder etagerne elegant sammen, og de to store badeværelser – hvoraf det ene har karbad – er udført i moderne og tidløse materialer.

Fra førstesalen er der adgang til en stor tagterrasse, hvor der er rig mulighed for at skabe et skønt uderum med loungemøbler, beplantning, pergola – perfekt til solrige dage og hyggelige aftener.

Udenfor finder du en nyetableret dobbelt carport samt et isoleret anneks, som har mange muligheder for anvendelse.

Beliggenheden er tæt på Vedbæk Havn, Trørødskolen og et væld af grønne områder, som inviterer til både hverdag og fritid i naturskønne omgivelser.

En moderne funkisvilla, hvor komfort, kvalitet og fleksible rammer går op i en højere enhed.

Økonomi
Pris
10.650.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.383 kr.
Troels Enggaard Christensen
Ejendomsmægler, køberrådgiver, MDE