VILLA - Arkitekttegnet villa i roligt Avedøre Kvarter
ARKITEKTTEGNET VILLA I ROLIGT AVEDØRE-KVARTER
Parallelvej 75 åbner op for en arkitekttegnet villa i utraditionel stil, der praler af en attraktiv og rolig beliggenhed i Avedøre. Her er det oplagt at slå sig ned både for den lille familie og seniorparret - velkommen til!
Etplansvillaen, der oprindeligt er opført i 1960, råder over 133 kvadratmeter og et spændende loftsrum på 20 kvadratmeter der dog ikke er godkendt til beboelse. Den store have er nem at holde og det sydvendte og solrige terrassemiljø fungerer som det perfekte udendørs hyggested. I får ligeledes glæde af et værksted på 20 kvadratmeter, et redskabsskur på fem kvadratmeter (ikke godkendt på BBR) og indlagt fibernet.
Indenfor byder boligen på en møblerbar entré og en stor, lys vinkelstue, der nemt kan deles i to, hvis det passer bedre til jeres behov. Stuen giver plads til sofaarrangement og tv-hjørne og køkkenet med alt i hårde hvidevarer tilbyder god spiseplads. Desuden får I gavn af et flot badeværelse med gulvvarme og separat bruseniche, to potentielle soveværelser - det største med indbyggede skabe - og et lille fyrrum med vaskemaskine og tørretumbler.
Herudover er der fra stueplan adgang til et stort loftsrum på ca 20 m2. Tidligere ejere har brugt rummet som blandt andet atelier, legerum, kontor mv - der er altså masser af anvendelsesmuligheder. Dog skal der gøres opmærksom på, at rummet altså ikke er anmeldt på BBR og ej heller er godkendt til beboelse.
Denne funktionelle planløsning henvender sig til en bred palette af købere, hvad end I er parret uden børn, den lille børnefamilie eller pensionisterne, der ønsker sig noget nemt og overskueligt.
Med Parallelvej 75 som base får I nem adgang til alle byens muligheder såvel som naturskønne oaser. Der er nemlig kun to kilometer til stranden, og med 200 meter til det rekreative, fredede område Vestvolden bliver unik natur jeres nærmeste nabo. Det tager omkring fem minutter at cykle til Avedøre Skole, Frydenhøjskolen, det lokale bibliotek og Frydenhøjhallens sportslige fritidstilbud.
Området byder naturligvis også på en god håndfuld indkøbsmuligheder - blandt andet Frihedens Shoppingcenter - og daginstitutioner, og skulle I få lyst til at udforske de omkringliggende byer, så er der gode offentlige transportmidler samt 500 meter til en motorvejstilkørsel.