Pilevej 2, 2600 Glostrup

VILLA - Velholdt murermestervilla i 3 plan

VELHOLDT MURERMESTERVILLA I GLOSTRUP – PERFEKT TIL BØRNEFAMILIEN

Pilevej 2 er placeret på en lukket vej i Glostrup og byder velkommen til en rummelig murermestervilla i god stand. Det unikke naboskab, den mulighedsrige planløsning og den rolige beliggenhed gør især bopælen velegnet til børnefamilien.

Villaen er opført i 1936 og byder på 115 bolig-kvadratmeter. Derudover tilbyder boligen en kælderetage på 68 kvadratmeter samt en aflukket baghave med terrasse, garage og carport. Her danner de frodige buskadser, det grønne græs og frugttræerne rammerne for udendørs samvær.

Indenfor åbner hjemmet op for en rummelig entre og to hyggelige stuer med flotte trægulve, hvor I får rig mulighed for at indrette jer med sofaarrangement, tv-hjørne og spiseområde. Den ene stue kan desuden prale af en brændeovn, og køkkenet med opvaskemaskine udmærker sig med lyse og enkle materialer.

På førstesalen giver reposen adgang til et badeværelse med badekar og hjemmets tre soveværelser, der alle indeholder indbyggede skabe. Den praktiske planløsning giver jer masser af indretningsmuligheder, uanset hvordan familiekonstellationen ser ud. Hele førstesalen udmærker sig med skråvægge, hvilket sætter et charmerende præg på etagen. Som rosinen i pølseenden tilbyder kælderetagen to store disponible rum og et velholdt badeværelse med separat bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler.

Som en ekstra bonus bliver der etableret Gigabit-fibernet i boligen, der er garanteret at stå færdigt den 1. December 2019. Der er allerede betalt for etablering samt fem års forbrug med 100/100 MBit-forbindelse.

Mange familier vælger at slå sig ned på denne rolige og lukkede vej, for her kan børnene tumle frie og bekymringsløse rundt med legekammeraterne. Her får I et fantastisk naboskab, der blandt andet leder an til en årlig vejfest – og her kan I få mulighed for at møde de tidligere ejere - dem som boede i huset før sælger - for de bor i baghaven.

Det tager ikke mere end to minutter at gå til Solvangsparken, der byder på en legeplads samt en spejder- og cricketklub, og det tager under 5 minutter at cykle til centrum, der blandt andet består af flere handlemuligheder, Glostrup Station og busser. Endelig tilbyder Glostrup et godt udvalg af daginstitutioner og skoler, og så er ikke langt til den skønne Vestskov med masser af muligheder for friluftsliv.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.