Ellevej 6, 2. TH., 2970 Hørsholm

EJERLEJLIGHED - Lys og velholdt lejlighed med central beliggenhed

Lys og velholdt 3V'er med central beliggenhed

Er I på udkig efter en lækker og indflytningsklar lejlighed placeret helt centralt i byen? Så kan I hermed indstille jeres boligjagt! På Ellevej 6 venter jer nemlig denne treværelses lejlighed, der med sine 96 kvadratmeter byder på 'lidt ekstra plads' over det hele.

De ekstra kvadratmeter bemærker I allerede i entréen, hvor der er god plads til at hænge jeres sko og overtøj, inden I fortsætter ind i den sydvendte stue, hvor de hvide vægge og lofter samt de lyse gulve sikrer en behagelig og indbydende atmosfære.

Stuen har rigelig gulvplads til at indrette med stort sofaarrangement, og i åben forbindelse med stuen finder I spisestuen og køkkenet. Køkkenet byder på gode arbejdsforhold i et tidløst design, hvor den smarte halvø giver ekstra opbevaring samtidig med, at I kan holde kontakten med familie og gæster, som sidder rundt om spisebordet.

Planløsningen fortsætter med to indretningsparate værelser i en god størrelse, hvoraf det ene værelse har indbygget skabsplads, så I har masser af ekstra opbevaring. Afrundingsvist finder I et velholdt flisebadeværelse, som er opgraderet med badekar og har ekstra opbevaring samt vaskesøjle.

Her venter jer altså en lejlighed, som henvender sig bredt til både parret og singlen eventuelt med et barn.

Hele herligheden befinder sig på anden sal i en solid og velholdt bebyggelse af 1979 med en klassisk rødstensfacade og nogle gode fællesarealer i form et hyggeligt grønt område med legeplads og borde-bænkesæt.

Beliggenheden er ligeledes helt i top: På Ellevej bor I på et roligt, blindt vejsystem, samtidigt med at I befinder jer helt centralt med gåafstand til alt, hvad der får hverdagen til at løbe rundt - for med Kongevejs Centret på den anden side af vejen har I fantastiske handlemuligheder blot et stenkast væk, og børnehave og vuggestue finder efter 600 meter, skole efter 1 kilometer.

Herudover er der skønne, grønne områder ligeledes inden for gåafstand - og med 3 kilometer til togstationen samt blot 2 km til motorvejstilkørsel har I gode transportmuligheder rundt i landet.

Velkommen indenfor!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.