Göteborg Plads 12, 2. TH., 2150 Nordhavn

EJERLEJLIGHED - Eksklusiv 3 værelses lejlighed lige ved Nordhavn Bassinet

EKSKLUSIV 3V’ER LIGE VED NORDHAVN BASSINET

Minimalistisk design kombineret med en rå New Yorker stil er nogle af de kvaliteter den fremtidige køber kan se frem til i denne prægtige lejlighed, der tilmed råder over to altaner. Her får I en kompromisløs bolig, der er lige til at flytte ind i.

Lejligheden spreder sig på 103 m2 og indeholder en entré, et badeværelse, to værelser og et køkken i åben forbindelse med stuen.

Når I træder indenfor i entréen, kan I hænge overtøjet på knagerækkerne og fortsætte ind i det åbne opholdsmiljø, der har rigelig plads til sofaafdeling, spisebord og endda er udstyret med en smart køkkenø på hjul.

I får dermed de bedste betingelser for samværet i hjemmet, da snakken kan flyde frit under madlavningen, mens gæsterne hygger sig i sofaen. Derudover strømmer lyset ind fra det store vinduesparti, hvorfra der også er adgang til den ene altan med udsigt til gårdmiljøet.

I master soveværelset kan I glæde jer over hjemmets anden altan, der giver en flot udsigt til nabobygningens industrielle look, der omsluttes af grønne slyngplanter. Derudover er New Yorker inspirationen fremtrædende med det indbyggede skab og betonlignende vægge, der giver kant til rummet.

Det andet værelse kan benyttes helt efter jeres behov og ønsker som eksempelvis et kontor eller hobbyrum. På badeværelset kan I se frem til en stor, separat bruseniche med skydedør samt vaskesøjle.

Ejendommen er opført i år 2015, hvilket ses i bygningens udformning og vægtning af arealer, der stemmer helt overens med tidens trend med gode fællesarealer i form af den hyggelige og aflukkede gård samt den store tagterrasse helt øverst oppe.

Her kan I lade jer betage af en formidabel udsigt over Nordhavn Bassinet og nyde jeres gæsters selskab på de lune sommeraftener.

Med jeres nye hjem får I alverdens spisesteder lige ved hånden samt gode indkøbsmuligheder.

Yderligere kan transporten til og fra arbejdet foregå med enten bus, tog eller metro fra Nordhavn Station, der befinder sig et stenkast væk fra hjemmet. Afslutningsvis bliver somrene heller ikke bedre, da I kan bade ved Sandkaj eller blot sole jer langs vandkanten.

Vi glæder os til at fremvise denne udsøgte lejlighed for jer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.