Stor og velindrettet stuelejlighed med skøn altan tæt på metroen, stranden og lufthavnen
Der er udelukkende gode ting i vente, når det gælder jeres nye hjem her på Kastruplundgade 58. Her venter jer nemlig en dejlig stor, lys og velindrettet stuelejlighed, som henvender sig til alt lige fra seniorsegmentet til parret eller den lille familie lejligheden har tidligere været en fireværelses, som i dag er indrettet som treværelses for ekstra luft, lys og plads; men det er naturligvis muligt at etablere et ekstra soverum, såfremt I skulle ønske det.
Lejligheden er dejlig nem at tilgå og tager jer med indenfor til en stor, indretningsvenlig entré, hvor der er god plads til sko, overtøj, cykelhjelme og tasker. Lige på venstre hånd har I badeværelset i klassiske materialer med separat bruseplads og vinduesparti til udluftning, mens I længere fremme har adgang til det flotte køkken-alrum, som i dag har spiseplads, da det tidligere værelse er blevet indrettet.
Dertil rummer lejligheden to hyggelige og gode værelser et rummeligt soveværelse med skabsplads samt et dejligt børneværelse i forlængelse af stuerummet. Dermed kan man lade døren stå åben, så barnet kan pendle mellem sit eget private rum og stuens gode fællesmiljø, og I samtidig kan følge med og hyggesnakke, når den lille leger. Fra det store, hyggelige opholdsstue er der udgang til en skøn sydvendt altan, som giver jer et helt "ekstrarum" i hele sommerhalvåret. Her kan I sidde ugeneret og nyde den flotte udsigt mod de frie, grønne fællesarealer!
Ja, denne rummelige og gode lejlighed byder på mange gode kvaliteter, ligesom den åbner for et væld af muligheder for alle aldersgrupper. Og så ligger den tilmed i et attraktivt kvarter med en god, central placering tæt på Kastrup Lystbådehavn, Strandparken, flere gode indkøbsmuligheder og butikker, Lufthavnen samt gåafstand til metroen, som hurtigt og nemt bringer jer ind til Indre By!