ANDELSBOLIG - Stor og lys andelsbolig på 85 m2 med lækker altan
EFTERTRAGTET ANDELSBOLIG PÅ 85 KVADRATMETER - I hjertet af Vesterbro
Hvis du allerede er inkarneret københavner, ved du, at Skydebanegade er stedet man rigtig gerne vil bo. Gaden ligger nemlig i hjertet af Vesterbro, med Sønderboulevard som nabo, og denne andelslejlighed byder på hele 85 veldisponerede kvadratmeter samt en stor, vestvendt altan med kig over den hyggelige fællesgård.
På adressen møder du først og fremmest den smukke, klassiske ejendom fra 1893, og lejligheden ligger oppe på 2. sal, hvilket sikrer en hverdag på afstand af gadebilledet.
På trods af den centrale beliggenhed kan bilejeren glæde sig over områdets fine parkeringsmuligheder, og alle beboerne får naturligvis brugsret til det velanlagte gårdmiljø, som byder på solrige og skyggefulde hyggekroge, mens græsarealet giver plads til leg og aktiviteter.
Lejligheden fremstår klassisk og lysfyldt, og de 85 kvadratmeter fordeler sig selvfølgelig over en gennemtænkt planløsning. I forlængelse af entréen venter tre stuer en suite med skønt lysindfald fra de store vinduer. Der er mulighed for at ændre indretningen, således at en eller flere stuer bruges som værelser.
Med to eller tre soveværelser egner lejligheden sig perfekt til den lille familie såvel som studerende, der vil dele, men pladskrævende singler og par vil naturligvis også straks finde sig til rette. Spisekøkkenet er rummeligt og funktionelt med god bord- og skabsplads, og dertil venter et tidløst flisebadeværelse med plads til vaskemaskine og god bruseplads.
Afslutningsvis kan I glæde jer over den store, solrige altan, som er utrolig møblerbar og udgør en ægte oase i sommermånederne. Som prikken over iet står lejligheden med smukke detaljer såsom stuklofter og rustikke plankegulve.
Skydebanegade er placeret lige ved Halmtorvet, Kødbyen, Istedgade og Sønder Boulevard, og du er dermed også tæt på alle Vesterbros caféer og restauranter såvel som specialforretninger og det festlige miljø.
Lejligheden ligger tæt på gode busforbindelser, men i en radius af 800 meter har du Hovedbanegården, Dybbølsbro St. og Enghave Plads med metroen. Området huser selvfølgelig både skoler, daginstitutioner og sportsfaciliteter, mens resten af København kan snildt nås på cykel.