Storegårdsvej 3, st. tv., 2700 Brønshøj

Lys og indflytningsklar andelslejlighed

Lys og indflytningsklar andelslejlighed med grønt gårdmiljø og god placering

Med nær afstand til smuk natur og alle hverdagens fornødenheder ligger en indflytningsklar stuelejlighed, der prydes af en række nyere elementer.

Vi befinder os på Storegårdsvej 3 i Brønshøj, hvor I kan nyde en lys atmosfære og en rolig tilværelse. Helt klart et kig værd!

Lejligheden er beliggende i en velholdt, rødstensbygning fra 1931. På adressen kan I, foruden fjernvarm og hypridnet, glæde jer over et fælles havemiljø, der byder op til leg og ren afslapning. Hertil er der foretaget en række forbedringer i den velfungerende andelsforening.

Indendørs venter 53 lyse og veludnyttede kvadratmeter, og her kan I grundet lyddæmpende termovinduer fra 1999 nyde en ugeneret og fredfyldt tilværelse.

Lejligheden præsenterer sig med en fin fordelingsentré, der giver fin plads til sko og jakker. I det nyere, lyse køkken fra 2016 er der plads til at gå fælles om madlavningen, mens I her kan glæde jer over et nyere glaspladekomfur, nyere køleskab og en nyere ovn.

I køkkenet er der i øvrigt plads til vaskefaciliteter, mens I her også kan indrette jer med en spisekrog.

I den rummelige stue kan I både indrette jer med sofaarrangement og sengeafdeling, mens det store, vestvendte vinduesparti bidrager til et godt lysindfald.

Lejligheden rummer hertil et stort badeværelse med vindue og separat bruseniche.

På denne adresse er I beliggende i gåafstand til alle hverdagens fornødenheder. I nærområdet vrimler det med gode dagligvarebutikker og spisesteder, mens alskens transportmuligheder også er let tilgængelige med busforbindelser og Husum Station beliggende et stenkast herfra.

Ja, herfra kommer I nemt rundt til alt, hvad end destinationen er fitness, frisør, biograf eller noget helt fjerde. Ikke langt fra lejligheden kan Utterslev Mose agere et grønt, roligt åndehul i den travle hverdag, mens I kan cykle til Indre By på en lille halv time.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.