Tværvej 2, ST. MF., 2600 Glostrup

EJERLEJLIGHED - Sæt dit eget præg på lejligheden

SPÆNDENDE 1V'ER MED MULIGHED FOR AT SÆTTE SIT EGET PRÆG

Den perfekte begynderlejlighed udbydes nu til salg på en af Glostrups eftertragtede adresser, som er både rolig og central på en og samme tid.

Der er tale om en etværelses lejlighed på 41 veludnyttede bbr kvadratmeter - en bolig, der er som skræddersyet til dig, der vil gøre din første investering eller som vil opgraderes fra kollegieværelset. Der er endda mulighed for at sætte sit eget præg.

Adressen er Tværvej 2, og her præsenteres du først og fremmest for en gedigen murstensejendom fra 1938.

Lejligheden ligger i bygningens stueetage, hvorfor den er velegnet til køberen i alle aldre - men den er alligevel hævet et stykke fra gadeniveauet, hvilket sikrer en hverdag uden indkigsgener.

Som et ekstra plus kan vi oplyse, at ejerforeningen er veldrevet, at bygningen står med nyere tag og at lejligheden ligger i 1. parket til foreningens skønne fællesarealer, som giver plads til afslapning i solen såvel som hyggelige grillmiddage med venner eller familie.

Når du træder indenfor, vil du uden tvivl mærke den hyggelige og hjemlige atmosfære, som boligen prydes af. Planløsningen byder på et køkken med mulighed for spiseplads, et stort og indretningsvenligt opholdsrum og et flisebadeværelse.

Som vi allerede har nævnt, får du mulighed for at sætte dit eget præg på hjemmet - og hvis du går i gang med den helt store renovering, kan du evt. vælge at rykke køkkenet ind i opholdsrummet og etablere et lukket soveværelse i de nuværende køkken. Ja, mulighederne er mange.

Alt dette toppes med en attraktiv beliggenhed. Tværvej udgør et roligt og trygt boligvænge med minimal trafik, men der er samtidig ikke andet end 200 meter til Hovedvejen, hvor der venter et bredt udvalg af dagligvarebutikker, spisesteder og specialforretninger.

Her har du ligeledes Glostrup Shoppingcenter, som er nabo til Glostrup St. med både bus- og S-togsforbindelser. Som kronen på værket har bilejeren også nem og hurtig adgang til motorvejen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.