Med en god beliggenhed i Brønshøj, blot 300 meter fra Brønshøj Torv, udbydes nu en velholdt og hyggeligt indrettet lejlighed med hele to altaner og masser af naturligt lys.
Boligen inviterer indenfor via en god kombineret entré og fordelingsgang. Her er et praktisk, indbygget garderobeskab samt adgang til lejlighedens rum. Badeværelset er flot og moderne istandsat med lækre fliser, velholdt sanitet og sælger har lavet microcement. I køkkenet er der valgt charmerende og smagfulde løsninger, med hvide skabselementer, træbordplader flot nyt linoleumsgulv og kvalitetshvidevarer. Her er desuden etableret en hyggelig, lille spiseplads, ideel til morgenkaffen og et intimt og hyggeligt måltid for to. Lejligheden rummer et lyst og indretningsvenligt soveværelse med udgang til en hyggelig altan md udsigt over den store gård og plads til både skabsvæg og dobbeltseng.
I den dejlige stue er der plads til både spisebord og sofaarrangement. Her er en charmerende vindueskarnap og udgang til lejlighedens anden altan, hvor I kan nyde solens første stråler.
Lejligheden er beliggende i en veldrevet ejendom med en stor og lækker gård med masser af sol, grønne plæner og bede med lavendel og blomstrende buske. Her kan både børn og voksne hygge og nyde ophold ude, ligesom her er gode cykelparkeringsforhold.
Her kommer I til at bo med gode busforbindelser, både ud og ind af byen lige udenfor døren. Her er korte gåafstande til både caféer og specialbutikker, dagligvarebutikker, træningscenter og meget mere og altså et nærmiljø, der imødekommer de fleste behov.
Vi glæder os til at vise jer rundt i denne indbydende og fuldkommen indflytningsklar lejlighed.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.