Østre Frihedsvej 7, 2680 Solrød Strand

VILLA - Fantastisk beliggende og med den skønne Jersie Strandpark lige "i baghaven"

Stor, luksuriøst istandsat villa med super attraktiv beliggenhed i Solrød Strand

Med blot 200 meter fra hoveddøren og til Jersie Strandparks smukke omgivelser og utallige muligheder for oplevelser i det fri, i og omkring vandet, udbydes nu en stor og fuldkommen indflytningsklar familievilla.

Villaen er opført i 1976, men er komplet opdateret og istandsat og fremstår i dag som en super lækker, moderne, lys og indbydende bolig. En villa, fuldkommen som man ville opføre den i dag, men krydret med nogle af de charmerende og smukke detaljer, der er bevaret fra husets oprindelige arkitektoniske udtryk.

Pladsen fordeler sig på et plan med en planløsning, der er perfekt til børnefamilien med mange børn. Med en lækker forældreafdeling i husets ene ende og en afdeling med ekstra badeværelse samt tre værelser i husets modsatte ende, får de større børn og forældre masser af mulighed for at kunne trække sig i fred og ro.

Et femte værelse støder op til forældreafdelingen og perfekt til de mindste børn, eller som hjemmekontor, walk-in closet eller træningsrum.

I forældreafdelingen kommer I til at kunne nyde et fantastisk smukt badeværelse, der er indrettet med både kar, sauna og separat brus.

Tiden tilbragt sammen får de bedste rammer i skønne fællesrum, både ude og inde. Et stort, lyst alrum byder på masser af plads til at blive indrettet i flere afdelinger med både langbord, med plads til de store middagsselskaber og stue, hvor familien kan samles om hyggen.

Huset rummer desuden et praktisk bryggers, viktualierum, en stor, lys entré og en rummelig kælder med et stort, disponibelt rum, der byder på et hav af anvendelsesmuligheder.

Fra alrummet er der udgang til et stemningsfuldt uderum på en stor og delvist overdækket terrasse, med både ildsted og sol hele dagen og til langt ud på aftenen.

Haven har en dejlig plæne, masser af frodig beplantning og et stort, flot drivhus. Foran huset er der etableret en rummelig indkørsel samt carport med tilstødende skur.

Beliggenheden er helt i top. På strandsiden, tæt på både skole og daginstitutioner og station og med nem og hurtig tilkørsel til motorvejen, får I her et udgangspunkt for hverdagen, hvor enderne nemt mødes for alle familiens medlemmer.

Vi glæder os meget til at vise jer rundt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.