Super lækkert indrettet lavenergibolig fra 2021 i attraktivt kvarter
Huset kunne ligeså godt være færdigbygget i går. Det er i hvert fald indtrykket, når man bevæger sig rundt i denne super moderne og stilrent indrettede bolig, at her står alting stramt, snorlige og yderst velholdt. I 2021 er dobbelthuset her opført i et attraktivt kvarter, børnevenligt og tæt på både natur og by, med fokus på de gode lysindfald og den veldisponerede plads. Huset har status af rækkehus/dobbelthus, men følelsen er som at bo i villa med stor, dejlig have, der strækker sig langs husets tre sider.
Her er der blevet plads til lækker forældreafdeling med eget badeværelse, som er indrettet med kar. Her er to yderligere værelser, endnu et badeværelse, et praktisk bryggers og selvfølgelig et stort, smukt køkken-alrum og stor og lys stue. Her får I rigelig plads til tiden tilbragt sammen i et rum, der er badet i lys og har hele to udgange til den skønne, sydvestvendte terrasse, der i sommerhalvåret fungerer som en naturlig forlængelse af det skønne rum.
Gennem hele huset er der indrettet med kvalitetsmaterialer i et lyst og indbydende udtryk - uanset jeres unikke indretningsstil.
I haven er den store, sydvendte terrasse det oplagte spot til sommerens måltider og fejringer i venner og families selskab. Her er der sol gennem hele dagen og plads til både langbord og loungemøbler.
Der er tilmed en stor carport / udhus på 32 m2 - der dog ikke er anført på BBR.
Sømosen åbner op med sin smukke natur for enden af den lukkede, trafiksvage vej og alt hvad I skal bruge i hverdagen som aktiv familie er at finde indenfor cykelafstande af denne lækre bolig.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.