Velindrettet rækkehus med hyggelige udemiljøer i naturskønne omgivelser
På Vesterhegnet 36 kommer I til at bo omgivet af skøn natur og en dejlig ro. Her er gåafstand til Hastrupsøerne og direkte udgang til store, grønne arealer. Kvarteret råder over hyggelig legeplads og her hersker den rare stemning, båret af et godt naboskab.
Huset er ikke stort - men egner sig særdeles godt til den enlige forælder eller til ægteparret hvor parcelhuset med stor have er blevet for uoverskueligt.
Pladsen indenfor er veldisponeret og suppleres i både for- og baghave af stemningsfulde udemiljøer, hvor I kan nyde solen gennem hele dagen.
En rummelig entré inviterer indenfor. Her er plads til sko og overtøj samt videre adgang ind i den hyggelige bolig. Her venter to gedigne og indretningsvenlige værelser, et rummeligt badeværelse med brus og vaskemaskine og et lyst og indbydende stue/køkken-alrum med udgang til baghaven. Faciliteterne i huset fremstår pæne, velholdte og aldeles brugbare og den åbne planløsning fordeler lyset godt i rummene.
I forhaven, der er praktisk anlagt som gårdhave er der en hyggelig pavillon og plads til både voksne og børn, afslapning og leg. Her kan solen nydes gennem hele dagen og helt til den går ned om aftenen. I baghaven får I endnu et stemningsfuldt uderum og flere muligheder for at etablere hyggekroge under åben himmel.
Huset er beliggende for enden af en lukket vej nær institutioner, skole og offentlig trafik og tilmed i en virkelig velordnet andelsforening. Her kan børnene trygt sendes ud på legeaftaler og eventyr i den omkringliggende natur. Der er fælleshus der kan lejes og parkeringsplads som alle kan benytte sig af.
En både velholdt og hyggelig bolig, klar til at skabe rammerne om jeres fremtidige minder. Vi glæder os til at vise jer rundt.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.