Søndervangsvej 38, 2600 Glostrup

VILLA - Gennemrenoveret ejendom med attraktiv beliggenhed og solrig have

På en skøn og rolig villavej, omgivet af alt det bedste en børnefamilie kunne ønske sig, udbydes nu en lys, velholdt og indbydende villa. 

Her er hele 184 etage-kvadratmeter at boltre sig på - fordelt på stueplan og en høj, lys og aldeles brugbar kælder

I stueetagen er pladsen udnyttet på to gode værelser, stort køkken, et rigtig fint badeværelse og to dejlige stuer en suite - med direkte udgang til fin udestue som igen har adgang til den skønne terrasse. Stueetagen er gennemrenoveret i 2021 med blandt andet vandbåren gulvvarme samt nye døre og vinduer med lavenergi ruder. (kun et enkelt vindue og en enkelt dør i stueplan er ikke skiftet)

I kælderen - der er gennemrenoveret i 2022 - er der indrettet med stort, lækkert istandsat badeværelse med fritstående badekar og separat brus og naturligvis med gulvvarme. Her er desuden to lyse disponible rum, stort, opdelt bryggers og et praktisk opbevaringsrum. 

Rundt om huset folder en super hyggeligt anlagt grund sig ud. Her er den store baghave indrettet med et rummeligt terrassemiljø med partier under både åben himmel og overdækning. Her er en stor plæne, gammel, fin beplantning og masser af plads til leg og sjov, afslapning og sommerens selskaber.

Kvarteret er både trygt og hyggeligt. Grundejerforeningen er velfungerende og her arrangeres både halloween, fastelavn, loppemarked og andre sjove tiltag gennem året. Naboskabet er godt og atmosfæren tryg og rar. 

I nærområdet skorter det ikke på aktiviteter for familien. For enden af vejen finder I velassorteret dagligvarebutik og fitnesscenter, her er flere sjove legepladser ind for korte gåafstande og både Vestvolden og Brøndbyskoven ligger ganske tæt på og kan tilgås via områdets trygge og udbredte stisystem.

På Hovedvejen og i Glostrup Shoppingcenter finder I specialbutikker, shopping og hyggelige spisesteder og pendleren får nemme forhold med hurtig tilkørsel til motorvejen.

Børnene får korte afstande til skole og daginstitutioner og i det hele taget glider hverdagen bare nemt med et udgangspunkt for livet på Søndervangsvej 38. 

Boligmatch glæder sig meget til at vise huset frem til jer - kontakt os på tlf 70 228 288 :-)

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.